Archive for the ‘Dhaka’ Category

Bangladesh

Helle (mig) i skraedderyet 3 pieces bestaaende af bukser, top og toerklaede

Helle (mig) i skraedderyet 3 pieces bestaaende af bukser, top og toerklaede

Mange øjne på os hele tiden og vi føler os som ”konger” – vi bliver fotograferet. Måske livet bliver anderledes i mit nye skræddersydede bangla dress? Og jeg ved godt, at jeg ligner en som har taget mindst 10 kg på… I går var der en mand som ville betale vores middag, vi afslog, og i dag fik vi en super lækker pizza på Shawarma House af ejeren som tilmed fremover giver os 10%, hvis vi lovede ikke at sige noget til hans kone – eller andre. Beaty salon besøget var en oplevelse. Efter mani- og pedicure så jeg fotos fra den yngste datters bryllup som jeg tidligere havde hilst på. Brylluppet er delt 7 ceremonier og det var bare så overdådigt – 1.800 gæster – slå det!

Soeskendepar ved Bangla Christania

Soeskendepar ved Bangla Christania

 

Old Dhaka er fantastisk. Vi gik på må og få i de små gader og alle som kan nogle få gloser engelsk spørger også her; ”Where do you come from?” og ”What’s your name?”, mange smider affald, så der er nok at gøre som skraldemand. Her kunne jeg godt have gået rundt meget længe.

Skraldemand i Old Dhaka

Skraldemand i Old Dhaka

David, vores guide, tog os med på et stort stort marked som efter det han har læst minder om Christania, så derfor kalder jeg det ”bangla Christania”. Jeg fornemmer, at det var ekstra stort torsdag aften, da fredag er fridag i Bangladesh og lørdag den 21. februar er Mothers Day, en national fridag. Vi var for mange til en CNG, så Morten og jeg kørte sammen. Mens vi ventede på de andre ved målet så kom pigen og drengen på billedet hen til mig og spurgte ”Whats your name?” og jeg replicerede med at spørge hver af dem om det samme, så tilbage til forældrene og så kom de igen og spurgte ”Where do you live?” og jeg fortalte, at jeg kom fra Danmark og boede i Bonani og så spurgte de mig om, hvem Morten var og da jeg sagde, at han var min ven og de selv kunne spørge, hvad han hed, så ”løb” de tilbage til forældrene og næste gang spurgte pigen om jeg ville være venner med hende og dernæst det samme spørgsmål fra drengen og jeg svarede selvfølgelig ”ja” til begge og gav dem hver især hånden. Til sidst spurgte jeg dem om, hvor gamle de er. Begge er 10 år, så enten er de meget tæt på hinanden eller også er de tvillinger, selvom pigen var en del højere end drengen. De kom pænt og sagde farvel og jeg fik også givet hånden til moderen. En virkelig skøn oplevelse. Nu var jeg ekstra klar til at indtage verden og kort efter fandt vi de andre, trods trafik og menneskemylder. 

Baadmand paa floden Sadarghat i Old Dhaka

Baadmand paa floden Sadarghat i Old Dhaka

Purano Dhaka, også kaldet Old Dhaka besøgte vi en eftermiddag – et besøg lige efter min smag. Med CNG kørte vi i over en time og vupti, så stoppede chaufføren og sagde, nu var vi der. Korrekt, der var floden. Her kommer vist endnu færre turister, så der var stor interesse og der blev gloet ekstra meget. På en flad pram sejlede en bådmand os rundt på den sorteste flod, jeg til dato har set. Det gik nemt for alle at forholde sig i ro, da et bad i floden var for ulækkert for os. Flere stod og vaskede tøj i flodkanten. Der var livlig aktivitet på flodbredden og mange andre store og små både i vandet. Når en større motoriseret båd passerede, så gav det bølgeskvulp som kunne ses og mærkes i vores lille båd.

Laes paa en cykel i Old Dhaka

Laes paa en cykel i Old Dhaka

Ufatteligt, hvad en cykel kan rumme og tilmed, når trafikken er så kaotisk som den er. For det første kører de i ”den forkerte side”, dernæst så kører cykler, CNG (små motorcykler med en kabine på, hvor chaufføren og os 4 kan sidde) og biler, busser og lastbiler på kryds og tværs mellem hinanden og gående folk krydser trafikken og ved rødt så kommer der popcorn sælgere og tiggere hen, når det trafikken i vores køreretning holder stille.

Rikke, Helle (mig), Morten og Kirstine laerer bangla

Rikke, Helle (mig), Morten og Kirstine laerer bangla

Bangla, et sprog jeg ihærdigt forsøger at lære på banglaskolen HEED, hvor vi nu også bor. især i spise- og dagligstuen er vi omsværmet og bliver stukket af myg, strømmen går i tide og utide, og helt sikkert, når vi spiser aftensmad – nogen gange blot kort, andre gange i længere tid.

Vores guide, med hestehale til venstre, hjaelper os med at koebe stof til 3 pieces

Vores guide, med hestehale til venstre, hjaelper os med at koebe stof til 3 pieces

3 pieces, en af kvindernes klædedragter. Den ser de gerne, at vi kvinder går i, så vi købte stof og gik til en skrædder for at få syet en hver. Senere har jeg købt to til i en basar. 9 stykker tøj for under kr. 200,00 inkl. den skræddersyede. Næste skridt må blive, at jeg får syet mig en sari.

Service får en hel anden betydning. I supermarkedet fik jeg en læbestift, da jeg købte ½ liter coca cola og et par søde sunde snacks for under kr. 4,50. Vi har spist en del forskelligt for at imødekomme alle vores behov. Gadesnacks, fra de små flytbare boder på gaden, har vi til gode. Vi får altid vores mad samtidig – det er jeg virkelig imponeret over.  

 

Fattigdom i Dhaka

Fattigdom i Dhaka

En del tiggere, dog færre end jeg troede. Mange bor på gaden, andre bor i huse som disse og nogle bor helt fantastisk – her er virkelig også nogle mennesker som er helt ufattelig rige.

Kirstine, Morten og Rikke ser paa kort foran guesthouset Viator

Kirstine, Morten og Rikke ser paa kort foran guesthouset Viator i Dhaka

Indtrykkene er mange; vi kigger grundigt på kortet for at finde ud af, hvor vi er. I det hjertevarme Bangladesh er der mennesker overalt – jeg føler, at jeg har hilst på og blevet gloet på af landets 150 millioner indbyggere, der taler bangla. 
 Kort over Bangladesh

Kort over Dhaka

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så oprandt dagen. For 3 måneder sad jeg og surfede på nettet, nu sidder jeg i flyveren på vej til Bangladesh og vinker farvel til vinteren og sneen. Rikke på 19 år fra Tønder og jeg skal bo og undervise sammen i 4 måneder. I Dhaka, hovedstaden i verdens tættest befolkede land, Bangladesh, mødes vi med Morten og Kirstine, begge 20 år, som skal undervise på en anden af de 3 St. Mathews Schools i det nordvestlige Bangladesh. Oplevelserne i Dhaka er intense lige fra det første. Udenfor lufthavnen, i det indhegnede område, fornemmer vi allerede, hvordan bengalerne udenfor hegnet med varme og interesse glor intenst på os.

Vi bliver hentet og kørt til vores nye bolig, guest houset Viator.