Så nåede vi frem

Mig med et par af nabob�rnene, Tondra og Polob

Mig med et par af nabob�rnene, Tondra og Polob

Tondra er en skøn lille forkælet smilende pige. Polob er madmors beskidte knægt. Polob var meget genert i starten og græd bare han så os. Nu gør det langt bedre, hvilket også kan ses p billedet, hvor han har indvilget i at sidde på skødet af mig. Tante Helles (jeg bliver kaldt tante af mange) Tondra kan lidt engelsk og det lyder bare så sødt og hun kommer jævnligt selv løbende over til os. Både Tondra og Polob fylder begge snart 2 år.

 

 

En lille hilsen på min adresse i Bangladesh vil glæde mig:

Helle Munk

St. Mathews School

Hazir Road, P. O. Birganj 5220

Bangladesh

 

Det samme vil en sms eller en opringning på min bangla mobil:

0088 0174 5764 382

 

 

Fodbold � et udsnit af tilskuerne

Fodbold � et udsnit af tilskuerne

Til nogle af vores kampe er der rigtig mange tilskuere. Til tider har der været flere tilskuere end til en lokal kamp i Danmark. Sariklædte kvinder, piger, unge mænd som hænger ud og babyer og børn er blandt tilskuerne. En dag var det en sariklædt livsglad kvinde som stod på mål og det klarede hun faktisk helt fint. Hendes fordel var, at med en sari på, så er der ingen bolde som triller mellem benene på hende. Her ses nogle af tilskuerne en tilfældig dag.

Fodbold � dagens h�jdepunkt

Fodbold � dagens h�jdepunkt

Rikke fik sponseret en fodbold og det er nabolagets drenge glade for, når vi spiller fodbold med dem. Alle drengene som er fra 4-5 år og til 14-15 år spiller i bare tæer. Det gjorde jeg også de første gange, så faldt jeg over min egen storetå og slog den temmelig kraftigt og siden har jeg spillet i sko. Spillet… tjah… Rikke og jeg er på hver vores hold, så vores rolle er generelt mest at holde styr på tropperne. De store ønsker ikke, at de små spiller med og vi holder på, at fodbold er for alle dem som vil spille og de små nyder at måtte være med. De store forsøger hver gang og ofte flere gange i kampen at overtale os til, at de skal smides ud og vi holder fast på, at alle som ønsker at være med, kan være med. Typisk, så er der som på fotoet et strøm af drenge på vej efter bolden. Diagonalt over den grusede fodboldbane løber en sti, så midt i det hele så kommer en motorcykel eller en cyklist kører over banen midt i spillet. No problems.  I den ene side af fodboldbanen ligger en stor bunke grus, så til tider støver det ekstra meget. En del af kampen kan sagtens foregå i grusbunken. Tidligere spillede vi på en anden bane, hvor vi måtte starte med at flytte geder for at de ikke skulle stå i vejen for vores spil. En dag vi var lidt sent på den, så stod der 10 forventningsfulde drenge og ventede på os, da vi kom hjem.

P� motorcykeltur med naboen

P� motorcykeltur med naboen

Vores nabo som er ham, der ejer huset vi bor i, inviterede os ud til et picnicsted ved en bro 3 km væk. Vi sad alle 3, først ham, så Rikke og som rosinen i pølseenden mig. Det gik fint og han kørte pænt. Vi gik en tur ved broen. En dejlig tur. Da vi skulle hjem, så kom hans søn, så der var 2 motorcykler. Dejligt med gåturen.

P� bes�g hos madmor Promilla

P� bes�g hos madmor Promilla

Her er vi inviteret på te hos vores madmor Promilla. Promilla, hendes mand og deres 3 børn; datteren Dipty på 8 år, sønnen Joy på 6 år og sønnen Polob på knap 2 år bor alle 5 i dette værelse på 16, max 20 kvm. Udenfor er der et lille overdækket ildsted, hvor Promilla bagte ”dansih pancakes” til os til aftensmad den aften. Rikke og jeg fik sikkert 5 pandekager hver og børnene fik bare en enkelt eller to og det affandt de sig fint med. Som gæst spiser man alene og først når gæsterne er gået så spiser familien og kvinden spiser til sidst.

Vores nye hjem - badev�relset

Vores nye hjem - badev�relset

Vi har et flot lysesrødt badeværelse. Når der er vand i tanken og strømmen virker, så har vi endda mulighed for at få et varmt bad. Som det ses så har vi et ”skovskider” WC. OK for mig, da det er mere hygiejnisk.

Vores nye hjem - opholdsstuen

Vores nye hjem - opholdsstuen

Rikke sidder og smiler i vores spise- og opholdsstue. Her spiller vi en del kort med nabodrengene, både og UNO og 500. Mange hyggelige timer har vi tilbragt her. Hver dag, typisk kl. 7.30, 13.00 og 19.00 så serverer Promilla, vores madmor, mad for os her.

Nabohygge p� mit v�relse

Nabohygge p� mit v�relse

Efter lærermødet som typisk er på en times tid, så køber vi af og til lidt ind eller også går vi hjem og hygger os, nogle gange sidder vi og smalltalker uden for med naboerne, eller måske tager vi en lur, især i starten. Cirka hver anden dag spiller vi fodbold med drengene i nabolaget. Aftensmad kl. 19 og så kommer madmors datter, Dipty typisk for at få lektiehjælp. Når først hun er kommet, så kommer der en del naboer for bare at sidde og snakke og hygge sig i vores spisestue og nogle gange så bliver det også på mit værelse. Det er hyggeligt. Naboerne vil os rigtig gerne. Rikke og jeg spiller også en del ”500”. Vi går typisk i seng kl. 21.30, skriver lidt dagbog, læser og sover. Ved 5 tiden så bliver der kaldt til samling i moskeen og indtil videre så er jeg vågnet hver morgen før bønnerne går i gang. Rikke har et værelse i stil med mit.

L�rerm�de

L�rerm�de

Kl. 14 er vi atter på skolen, hvor der er en eller anden form for lærermøde, enten ”How to teach” (hvor vi er i gang med at skrive ned i kort form til hvert fag, hvordan der kan undervises) og ”Lesson plan”, hvor vi hjælper lærerne med at forberede næste dags timer og om torsdagen som er kort dag, så spiller og leger vi med lærerne. Fotoet er fra en torsdag, hvor vi spillede og så kom der ellers gang i underholdningen, hvor de mandlige lærere her synger for de kvindelige og de kvindelige skal så synge videre på en sang som starter med det bogstav som mændenes sang sluttede med og sådan fortsætter de. De sang på bangla og det var meget underholdende selvom jeg intet forstod – de hyggede sig gevaldigt og de sprudlede af skøn energi.

Class Play

Class Play

Class Play er de alleryngste elever på skolen og er fra 4-5 år. De er super søde og det kan være svært at sidde stille en hel time. En time er af 35 minutters varighed og hver dag i den første time råbes eleverne op, så man ved, hvem er der er mødt og hvem, der er udeblevet. Det går der lidt for meget tid med. I Play råbes navnene op, når de bliver ældre, så råbes de op med nummer. Det sparer sikkert lidt tid. 3 timer lige i rap. Mellem hver af de 3 timer, når lærerne lige når at sige ”hej til hinanden” på lærerværelset, så af sted igen.  Efter 3 session er der tiffin – en længere pause, hvor lærerne får serveret en ”kageting” og siden en lille kop rød te. Dejligt. Når pausen er til ende, så går Rikke og jeg hjem for at slappe af og lade op til frokosten kl. 13.

Morgensamling

Morgensamling

Klokken 8.45 er der morgensamling. Det er meget højtidligt. Den første del er morgengymnastik, hvor der er 6 øvelser og Rikke og jeg er begyndt også at gennemføre øvelserne til stor morskab for eleverne. Efter øvelserne som guides med fløjte af den af eleverne, synges nationalsangen og principalen eller en af eleverne spiller hertil, mens flaget går til top. Til sidst så bliver der råbt en masse ”kampråb” og så er der 3 som slår på tromme, mens eleverne i gåsegang/løb går ind i deres respektive klasseværelser som er af bambus og med lerklinede gulve.

Saint Mathews Medium English School Pirganj

Saint Mathews Medium English School Pirganj

Når klokken er halv ni, så står der mindst 2 drenge uden foran vores dør og venter på os, så vi kan følges på gåben til skole (indgangen til skolen ses på billidet). Vi går til skole og det tager 10 minutter. Jeg nyder gåturen for så får jeg da rørt mig lidt. Vi er ofte de første i lærerværelset, når vi ankommer.

0273-vores-bolig4

Efter 1,5 uge i Dhaka og ligeså i Birganj nåede vi langt om længe frem til vores mål – Pirganj. Her bor vi cirka 10 minutters gang fra skolen.

Vores faste dagsrutine er, at vores madmor Promilla vækker os kl. 7.30. Vi står op og gør os klar. Til morgenmad spiser vi risengrød, et stykke toastbrød og en banan hver. Vi drikker vand.

 

Farvel til Signe og Christian

Farvel til Signe og Christian

Da volontørerne Signe og Christian rejste og vi overtog kom der et hav af mennesker for at sige farvel. En del af dem, der kom, var børn og her ses blot et udpluk af dem. Det var virkelig rørende. Når der sker selv det mindste, så rygtedes det rigtig hurtigt.

 

Leave a comment

You must be logged in to post a comment.