Livet i Pirganj

Hvis du synes, at der er gentagelser i forhold til, hvad jeg har skrevet under `Saa naaede vi frem`, saa er det korrekt. Naar vi er i Pirganj, saa har dagene ofte ens struktur.

Tondra

Tondra

Tondra er naboens datter på 2 år og hun er bare det kæreste i verden og jeg bliver helt solgt, når hun løber mig i møde og siger ”Hello” og smiler over hele hovedet – ja, så bliver jeg helt varm om hjertet.

På gensyn til Karin

På gensyn til Karin

Volontør Karin som er i Bangladesh for 4 gang tager her afsked med Pirganj. Karin har lånt projektets motorcykel og er kørt fra Birganj til Pirganj. Sejt.

Min først sari

Min først sari

Min første sari er købt og den har jeg på på fotoet. Det tog sin tid at finde en som jeg synes om. En eftermiddag havde vi 2 lærere med som rådgivere og endte med at gå tomhændet hjem. Næste dag tog vi os sammen og købte hver en sari som lige skal syes i hver ende og så fik vi syet 3 bluser hver til at have under og et underskørt. Sarien er et flot klædningsstykke. Jeg er glad for, at jeg er født i et land, hvor vi går i jeans.

Muslimsk bryllup

Muslimsk bryllup

Naboen inviterede os med til muslimsk bryllup hos vores bagbo. Det er mit første muslimske bryllup. Vi var der i 1,5 time og nåede at overvære, at bruden fik lagt den sidste make up og fik slør på og hils på brudgommen. De var i hver sit rum i samme hus. Som hvide udlændinge så kunne vi bare gå fra rum til rum. Vi så, at bruden skulle sige JA og det havde hun meget svært ved, hun grad. Bruden så vi også skrive under og senere så vi brudeparret sammen og vi var med i rummet, hvor de skulle spise sammen. Vi blev budt mad og takkede nej tak. Vi havde spist aftensmad (kl. 19). I Bangladesh spiser de typisk først aftensmad kl. 22.

Systuen

Systuen

Systuen ligger lige over for skrædderbutikken. Bemækr, at det er mænd som sidder og syer.

Skrædderbutikken

Skrædderbutikken

Her ses Rikke i skrædderbutikken. Her har vi efterhånden fået syet en del.

Vores fritid - Tondra

Vores fritid - Tondra

Når vi har fri, så er vi måske et smut i byen for at købe lidt ind eller for at gå på Internettet. Når vi kommer hjem, så vil naboerne med sikkerhed gerne have en sludder med os. Så sidder vi ofte ude og taler med dem.

Senere hjælper vi typisk madmors datter med lektier og spiller 500 eller Uno med nabobodrengene. Fotoet er fra det udendørs køkken, hvor Tondra ses i forgrunden og et par andre fra nabolaget. Gang på gang ville jeg gerne kunne mere bangla eller, at de kunne mere engelsk

Lærermødet - vi leger stoleleg

Lærermødet - vi leger stoleleg

Kl. 14 er der hver dag lærermøde – enten med “lessons plans” på programmet eller med “how to teach”. Lessons plans vil sige, at hver lærer forbereder sig på de sessioner (timer) som vedkommende har dagen efter. “How to teach” handler om at udarbejde en overordnet plan til hver af lærerbøgerne med kreative ideer til undervisningen. Til nogle fag er der lavet “How to teach”. Flere mangler. På lærermødet har vi også set på årsplan, altså en plan for hele året. Lærermødet er vist officielt slut kl. 15 – den kan sagtens blive lidt senere. Tid har en helt anden betydning her i Bangladesh. På torsdagens lærermøde laver vi sjov og ballade. Vi har netop leget stoleleg med dem (se foto), hvor vi efter hver runde med trommen tog en stol ud, så der til sidst kun var en stol tilbage og 2 deltagere. Det var virkelig dagens griner og de hyggede sig også super meget.

Childrens Day

Childrens Day

Et stort optog af elever og lærere og nysgerrige gik gennem byen. Det lignede mere en demonstration. Optoget var helt fredeligt og der blev atter fotograferet på livet løs.

Skolegaarden med udvalgte elever

Skolegaarden med udvalgte elever

Undervisningen er meget udenadslære. Forståelsen har mindre betydning. Det bevirker også, at mange elever blot lærer udenad uden at vide, hvad det er de lærer. Det er med til, at elevernes sproglige færdigheder er begrænsede. Mange af dem formår kun at sige “How are you?” og så spørge om mit navn “Whats your name?”, så der er nok  at tage fat på. Til trods for det, så klarer skolen sig generelt godt og har vundet flere priser, senest den 17. marts 2009, hvor det var Childrens Day og der var konkurrence mellem skolerne i Pirganj. Saint Mathews School i Pirganj vandt 1. præmien for at skrive bangla og 3. præmien for at tegne waterlilly. Kun udvalgte elever deltager og på fotoet ses et udvalg.

Standard Play til og med standard 6

Standard Play til og med standard 6

På skolen er der indtil videre 8 klasser: Play, standard 0 – 6. De 3 mindste klasser er store med omkring 30 elever i hver klasse. Hver undervisningssession varer i 35 minutter og der er officielt ingen frikvarter mellem sessioner. Efter 3 session er der tiffin, hvor lærerne får sig en forfriskning i form af lidt at spise og en kop rød te. Mellem hver session ringer pedellen med klokken. Efter tiffin er der igen 3 sessioner. Når der har været tiffin, så går vi typisk hjem og slapper af og lader op til frokosten kl. 13. Her ses nogle glade piger fra skolen, da vi var til Childrens Day den 17. marts.

Pedellen har netop ringet med klokken

Pedellen har netop ringet med klokken

Kl. 8.45 er der morgensamling, når pedellen slår på en klokke med. Her ses pedellen i færd med at hænge klokken og ”trommestik” op efter brug. Alle eleverne står på rad og række i gården. Morgensamlingen virker meget militaristisk på en dansker som mig. En af eleverne styrer slagets gang. Først er der 6 forskellige “gymnastikøvelser”, efterfulgt af nationalsangen ledsaget af harmonika, mens flaget gård til tops. Herefter nogle “kampråb” og så bliver der slået på 3 forskellige trommer, mens alle eleverne i takt går ind i deres respektive klasselokaler.

Vi går i skole med Sohan og Main

Vi går i skole med Sohan og Main

Mindst 2 drenge, Sohan og Main, fra standard 4 og 3 (standard = klasse) kommer og henter os kl. 8.30 og så følges vi med dem i skole. Ofte er vores følgeskab større. Vi har 10 minutter på gåben til skolen. Her spiller Sohan og Main UNO på min seng.

Promilla, vores madmor, i koekkenet

Promilla, vores madmor, i koekkenet

 En typisk dag for mig er, at jeg står op, når madmor kommer kl. 7.30 for at lave morgenmad til os. Hver morgen spiser vi risengrød og et stykke toast og en banan. Mens vi spiser, så fejer madmor udenfor og bagefter så vasker hun vores snavsetøj og hænger op på tagterrassen.Skolens nye computerrum

Skiolens nye computerrum

Skiolens nye computerrum

 

Skolens computerrum med 3 pc’ere er nyt. Internettet var ude af drift, da skolen havde glemt at betale den månedlige fee. Det er der nu rettet op på. Computermanden skulle gerne snart komme, da det kun er den ene pc, hvor internettet virker nogenlunde. Opsætningen skal ændres. Lad se, hvornår det sker. Lærerne vil meget gerne lære at bruge en pc og få sig en mail adresse. Så når der er strøm og det passer med en fritime, så tager vi en lærer eller to med i computerrummet og underviser dem. Her er det Rikke som sidder sammen med Tarjin.

 

Leave a comment

You must be logged in to post a comment.