
En fiskende kvinde
Langs bredden, ofte mudret som her, er det typisk kvinder som trækker af sted med et blåt net som dette for at indfange et måltid eller to. Gad vide, hvad sandsynligheden er for bid?

Landsbyskolebørn
Under landsbybesøget mødte jeg en flok børn på vej hjem fra skole. De kiggede. Det er sikkert ikke hver dag, at de har besøg af en hvid. De fulgte mig og jeg tog dette skønne foto af de smilende børn. Fluks havde jeg en i hver hånd som fulgtes med mig.

Besøg i landsby

Jungleturen
I en god times tid gik vi rundt i junglen. Her er vi lige startet på turen. Karin måtte hurtigt vende om. Karin, Rikke, Kirstine og Morten ses på fotoet. Vi så hjorte og krokodiller i fangenskab på vores jungletur.

Sundarbans – verdens største mangrove
Sundarbans betyder ”Smuk skov” og er udlagt som naturreservat og er erklæret som en del af vores World Heritage. Her ses vi på dækket af båden som i en dags tid sejlede os rundt i en del af Sundarbans. Fornem førsteklasses båd med lille flisebelagt toilet. Her nød vi livet med undtagelse af Karin som var meget syg og lå ned hovedparten af dagen – desværre. På fotoet ses Kirstine, mig, liggende Karin og Rikke.

En erfaren bengalsk mand
I Mongla tog jeg dette foto af en erfaren bengalsk mand med hvidt skæg, lettere krumbøjet, markerede ansigtstræk, tynd og med det typiske klæde bundet om livet som en nederdel.

Vejarbejde i Bangladesh
Dette foto kræver vist ingen forklaring.

Hularhat havnen
En burkaklædt kvinde på vej i land i Hularhat havnen. Vi blev hentet af vores guide og nu gik turen et par timer i bil til havnebyen Mongla.

Rotteræset i Karin og min kahyt
Tidligt om morgenen så hører jeg lige pludselig Karin give lyd. Der er en mus i min fodende. Vi fløj op begge to. Jeg er sikker på, at det var en rotte, der var forbi. Vi tilkaldte skibsmanden som kiggede sig godt omkring – nej, der var ingen rotte at se samtidig med at han smågrinede over et par småhysteriske kvindemennesker som os. Rotten havde også været i min rygsæk – der var tydelige spor. Den havde spist af mine myslibarer – øv. Resterne blev fluks smidt ud og morgenkvikke Karin satte straks skraldespanden uden for vores dør, så vi forhåbentlig undgår flere rottebesøg. Ikke flere rotter denne morgen – heldigvis!

Bådturen fra Sadarghat bådterminal, Dhaka til Hularhat havnen
Kl.. 18.30 var der afgang fra Dhaka med The Rocket-service og vi ankom tll Hularhat havnen sidst på den efterfølgende formiddag. Her ses, hvordan man lige får plads til en cykel på en af de typiske bengalske både som det vrimlede med på floden.

Udsigten fra baaden
Fra vores helt egen ”veranda” havde vi udsigt over floden og livet på floden.

Paa baadsdaekket
Vi boede på 1. Klasse på båden, godt gemt væk fra pøblen. Vi havde vores eget vesterlandske toilet og opholdsrum og udendørs veranda. Vi ses her siddende på verandaen og nyde livet i havnen inden afgang.

Helle (mig) ombord paa vores baad
Her står jeg, klar til lige at vende en halv omgang og gå ombord på ”vores orange båd” – fin landgangsbro og indgang.

Et øjeblik på havnenView over en del af havnen Sadarghat
Her ses nogle bengalere som fjoller på havnen.

View over en del af havnen Sadarghat
Vores båd er den helt til venstre i billedet – blot den orange top ses.

Rickshaws i Old Dhaka
Mange rickshaws i modsatte vejbane og forrest i billedet ses en CNG.

Livet nydes på Nordic Club
Turen går til Sundarban. På vej til Sundarban havde vi et par dage i Dhaka. Det meste af den ene dag nød vi livet på Nordic club – svømmede i poolen og spiste dansk mad.