
En veloverstået første sari og Independence day

Frokost på hotellet

- Mange nysgerrige tilskuere
Mange ville gerne se os og kiggede med nysgerrige øjne på os.

Tuborg
En bengalsk mand med en Tuborg T-shirt måtte jeg selvfølgelig lige have et foto af. Gode gamle danske Tuborg. Ja, en kold Tuborg uhm!

Kvinde på vej hjem
Denne fantastiske kvinde har bare det skønneste smil. Nu er det bare sådan, at bengalere viser ikke tænder, når de smiler. I virkeligheden ville jeg få de bedste foto, hvis jeg havde to kameraer og kunne tage foto to, når jeg viste dem mit digitale kamera med foto et for så får de det skønneste smil på læben.

Mig og lærer Gonesh
Her ses jeg sammen med Gonesh som er eneste kristne lærer på skolen.

Ismanden
Til en stor dag som denne har ismanden selvfølgelig også fundet vej. To tilfredse kunder ses i forgrunden.

Optræden ved Saint Mathews Schools elever
Ja, det er mit eneste foto fra denne optræden. Til gengæld har jeg en video som du kan se ved lejlighed. Optrinet handlet om, da Bangladesh blev et uafhængigt land for 35 år siden. Her ses de døde soldater efter at have tabt slaget.

Saint Mathews Schools elever på rad og række
Et stort område var spærret af. Her ses de udvalgte elever på rad og række fra Saint Mathews School, Pirganj. I baggrunden af billedet ses et hav af tilskuere.

Vi går gennem byen
Eleverne går i to rækker og lærerne går i midten. Som hvid siger de intet til, at jeg går og holder en af eleverne i hånden. Det er virkelig et hit og ofte nærmest slås de om at holde mig i hånden – ofte har jeg to piger i hver hånd. Jeg hygger mig mindst lige så meget som dem. Lærer Rikke ses i midten af optoget.

Klar til afgang for anden gang
Nu er vi så kl. 9 klar til afgang. Det er anden gang, at eleverne er stillet op til afgang i gården. Denne gang kommer vi af sted. Det er kun udvalgte elever, der er med i optoget og som skal optræde. Det er meget de bedste elever som bliver fremhævet og det er bestemt et plus at ens mor eller far er lærer på skolen, så er mulighederne større for at komme i fokus.

Principalens kontor
Det er utroligt, hvad inspektørens kontor bliver brugt til. Her sidder principalen/inspektøren for skolen og sætter en sløjfe på mærkaten som vi alle får på. Bag ham ses Waterlilly som er Bangladesh nationalblomst. Blomsterne skal bruges, når eleverne senere skal optræde.

To piger i skoleuniformer
”Amar bundhu” betyder ”min ven” og det er pigerne helt vilde med, når jeg siger til dem. Når vi er med i klasserne, så bliver vi tiltalt ”teacher” eller ”Madam”, så jeg fornemmer, at de synes det er noget helt særligt, at de må kalde mig ”min ven”. De elsker at prøve at lære mig lidt mere bangla – og jeg føjer da af og til et ord eller to til mit ordforråd

Min første dag i sari
Her sidder jeg. Vi skulle være på skolen mellem kl. 7.00 og 7.30. Klog af erfaring var vi der kl. 7.30 og vi gik af sted kl. 9.00, typisk bengalsk. Tid har de oceaner af. Der var sådan set ingen grund til, at vi havde fået madmor før ud af fjerene denne morgen. Her ses jeg med lidt blomst i håret. Det er min første dag, hvor jeg officielt har sari på – ellers har jeg kun haft den på, da jeg prøvede den derhjemme. Ups – her er sket en fejl – sorry!

Udsmukket fod
Som zoneterapeut er jeg fascineret af, at de også gør noget ud af deres fødder og udsmykker dem som her på fotoet.

Lærerværelset som omklædningsværelse
Den 26. Marts er det Independence Day – og det blev fejret. Den sidste uges tid har udvalgte elever øvet et optrin som de skal opføre. Inden afgang er lærerværelset omdannet til omklædningsværelse og her ses en af de fem røde sariklædte piger som skal optræde inden længe.